horc.dk

Små og hurtige nyheder

Uncategorized

Du har fået en hundehvalp – Hvad gør du nu?

Din drøm er blevet opfyldt; du har endelig fået en hundehvalp. Men hvad skal du egentlig gøre som ny hundeejer? Det kan være udfordrende, hvis man aldrig har haft hund før, men hvis du har den rette indstilling, vil din hvalp føle sig hjemme på ingen tid.

Lær din hvalp at kende

Hunde har forskellige personligheder, og de er helt individuelle væsener. Derfor skal du tilbringe tid med din nye hund, så du ved, hvem den er.

Måske er den genert over for fremmede hunde, eller måske kan den godt lide katte. For at styrke jeres forhold og gøre hvalpen tryg, skal I tilpasse jer hinanden; nogle ting kan hvalpen lære, og andre ting er en del af dens personlighed. Derfor er det vigtigt, at I tilbringer tid sammen, så hvalpen også kan lære dig at kende. 

Lær den at være renlig

Et vigtigt skridt er selvfølgelig at lære din hvalp at være stueren. Der findes forskellige metoder at gøre det på, som er behagelige og positive for hvalpen; du skal ikke tørre dens snude rundt i dens uheld. Du kan give den godbidder, når den tisser udendørs, eller du kan bære den udenfor, når du ser, at den begynder at snuse rundt for at tage initiativ til at besørge.

Det handler om at regne ud, hvad der er mest effektivt for både dig og din hund. Du kan læse flere tips til renlighedstræning her.

Leg med den og elsk den

Du er din hunds eneste kilde til nyt indhold i dens liv. Noget af det vildeste der vil foregå i dens hverdag, er når du går tur med den. Men har du en travl hverdag, kan det være svært at finde tid til at lufte hunden ligeså ofte, som du vil. Derfor er godt legetøj nødvendigt.

En hund skal stimuleres både mentalt og fysisk, så du er nødt til at købe legetøj, der lader den tænke, og som lader den bevæge sig. Der findes legetøj, I kan lege med sammen, men du bør også skaffe legetøj, som din hund kan lege med selv. Det vigtigste er selvfølgelig, at du elsker din hund; det vil den altid kunne mærke.