horc.dk

Små og hurtige nyheder

Hverdag

Sådan brygger du en god kop kaffe

Det har i mange år været kendt, at kaffe er sund, og at det sågar kan have sundhedsfremmende egenskaber blot for at nævne nogle af fordelene ved at være en kaffedrikker. Formodentlig er det dog ikke årsagen til, at så mange danskere er så kaffetørstige, som de nu engang er. Den mest åbenlyse årsag er, at kaffe både smager godt, og så virker det opkvikkende. Danske caféer tjener godt på danskernes kaffeglæde, og hvis du selv er en af dem, der ofte smider penge efter din lokale kaffebar på grund af smagen, så kan du faktisk selv gøre det efter.

At brygge en god kop kaffe er ingen videnskab. Det kræver blot opmærksomhed, tålmodighed og lidt udstyr. Først og fremmest handler det om at ramme den rigtige vandtemperatur. For varmt vand skolder kaffen, og for koldt vand udnytter ikke smagsstofferne i kaffen. Derfor skal temperaturen ligge på omkring 94oC, når kaffen skal laves. At ramme det rigtige temperaturinterval er næsten det mest grundlæggende element i en god kop kaffe, og derfor kan det betale sig at rette opmærksomheden mod vandets temperatur, når kaffen skal brygges om morgenen. Det tager ikke lang tid at måle den, men det er det værd.

Friske bønner smager af mere

Næste punkt i vejledningen til at lave en god kop kaffe handler om bryggetid. Hvis din gamle kaffemaskine ikke er renset og afkalket for nylig, så er der stor sandsynlighed for, at det har kontakt med kaffen for længe. Den optimale bryggetid varer omkring 5 minutter, og hvis det tager længere eller måske endda kortere tid end det, kan det resultere i en flad og kedelig kaffe. Ligeledes skal din kaffe også være frisk, og den skal helst opbevares i en mørk og lufttæt beholder. Det bevarer kaffens aromatiske egenskaber, og smagen træder meget tydeligere frem, jo friskere kaffen er.

Det kan også være en fordel at købe hele kaffebønner og kværne dem selv. Hele kaffebønner bevarer smagen langt bedre end formalet kaffe, og derved bevares den gode smag i længere tid. Derfor kan du vælge at købe en kaffekværn. Det er ikke nødvendigt at købe en stor og elektronisk kaffekværn, for du kan sagtens nøjes med en kværn, hvor du med håndkraft maler bønnerne. Derudover slipper du også for at kværne hele posen på én gang, hvilket også omhandler at bevare smagen i længst tid. Har du alligevel for meget kaffe på lager, så kan den heldigvis opbevares i din fryser.